En sporhund

Sille er en rigtig sporhund.
Hun ved slet ikke, at hun hører under ”selskabshundene”.
Når vi er til hundetræning eller på gåtur, er snuden i græsset, for at snuse efter, hvem der har været der før hende.
Hun læser ”hunde-aviser”, siger hendes hundetræner.
Men på udstillinger, er det ikke så godt.
Vi har prøvet at være på udstilling, hvor næsen ikke var fra tæppet eller græsset, fordi hun skulle ”læse” om alle de hunde, der havde været der før hende.

Men i forbindelse med hundetræning, kunne vi én af gangene prøve <b>Schweisstræning</b>.
Vi mødtes i skoven, hvor vi skulle lægge spor med små bloddråber på en rute på ca. 50 m. Derefter skulle blodet ligge i et par timer, hvor vi luftede hunde og hyggede os med kaffe og brød.

Den lille hvide selskabshund, Sille, startede.
Hun viste lige de andre hund og deres ejere, hvordan det skulle gøres.
Snuden var ikke af skovbunden, fra start til slut. !!!!!!
Sådan !
Hvis man nu ikke ved, at man er en lille selskabshund, så er det da også sjovere at være en … sporhund……!



Siden © af cotti 2018 - Admin login